Af Heidi R. Nielsen
Maldivernes kvindelandshold går over i verdenshistorie
Den 22. september gik Maldivernes kvindelandshold i håndbold på banen, for at spille en vigtig kamp mod Japan. Ingen havde nok troet, at de ville tabe kampen 79-0.
Lørdagen inden Maldiverne skulle møde Japan, havde de en kamp mod Usbekistan, hvor de desværre tabte 57-7. Det gjorde ikke kampånden mindre, inden de gik på banen mod Japan.
Japan var deres anden kamp i dette års asiatiske mesterskab.
Maldiverne formåede at tabe kampen mod Japan 79-0. Hvilket vil sige, at de Japanske kvinder har scoret over et mål i minuttet. Målmanden for Maldiverne Nahidha Ahmed, blev derfor noteret for nul redninger, hvor at Japans målmand naturligvis havde en redningsprocent på 100.
Maldiverne havde 22 skudforsøg, hvor alle blev taget af Japans målmand. Derudover fik Japan tilkendt 5 straffekast, som Japans målmand fik lov til at tage.
Japan førte 40-0 ved halvlegen, hvor Japan desuden har SK Aarhus' Megumi Honda med på holdet.
"Vores fysiske tilstand er generelt skidt, vi har mange skader. 40 pct. af spillerne er skadede. Vi har brug for meget forbedring på landsholdet. Vi vil gøre vores bedste i næste kamp," forklarede Maldivernes landstræner Abdulla Saleem efter kampen ifølge Times of India.
Mandagen efter deres store nederlag til Japan, mødte de Hong Kong. Denne gang kom Hong Kong’ målmand på arbejde, da Maldiverne fik bolden i kassen hele 7 gange. Som om det ikke var succes nok, skulle Maldivernes målmand kun hente bolden i nette 41 gange. Hvilket vil sige, at kampen endte 41-7 mod Hong Kong. Dette er en klar forbedring, i forhold til deres første kampe i det asiatiske mesterskab.
På onsdag venter den sidste kamp. Her skal Maldivernes kvindelandshold spille mod Kasakhstan, men det har vidst ikke sat deres kampånd ned.

Maldiverne tabte stort mod Japan. Fotokilde: Sporten.tv2.dk